Dansk Svæveflyver Union har hermed fornøjelsen at invitere til danmarksmesterskaber 2012 i Klub-, 15-meter-, 18-meter- og 2-sædet klasse.

Konkurrencen foregår som sædvanligt i perioden fra Kr. Himmelfartsdag til Pinse. 17. -27. maj 2012 begge dage inklusive på Svæveflyvecenter Arnborg.
Dog kan den 28. maj bruges som alternativ
konkurrencedag, hvis der ikke er en gyldig konkurrence den 27. maj.

Der konkurreres om:
Danmarksmesterskaberne i Klub-, 15-meter , 18-meter og 2-sædet klasse,
herunder om indplacering på nationalholdet 2013 i jfr. UHB gruppe 713.
Fra nationalholdet 2013 vil der blive udtaget piloter til EM 2013 i hhv. Frankrig (flaps klasser)  og Polen (ikke flaps klasser).
Udtagelsesreglerne vil blive offentliggjort inden DM starter. Det forventes at klubklasse nationalholdet bliver lagt sammen med mulit clas.

Regler og krav:
Konkurrencen afholdes i henhold til reglerne i Unionshåndbogen gruppe 730-739.
Heraf fremgår også hvilke krav, der stilles til piloterne og udstyr.

Billund luftrum er under forandring og vendepunkterne kan forventes opdateret inden konkurrencen starter.

Det er obligatorisk at dokumentere flyvningerne ved hjælp af IGC-godkendte GPS-loggere. Piloternes GPS-filer kan offentliggøres til sportslige formål efter nærmere regler.

Deltagerantal:
Max. 70 fly. Ved flere tilmeldinger udtages piloter efter regler i UHB gruppe 732.

DM-chef:
Ulrik Eilert

Tilmelding:
Skal ske via hjemmesiden http://dm.dsvu.dk/

Deltagergebyr: 1600,- kr.
Faktureres den 16. marts 2012
Tilmeldingsfristen er 16. marts. Ved tilmelding efter denne dato skal der betales et eftertilmeldingsgebyr på 500,- kr, og der krediteres 1300,- kr ved afbud efter d. 16. marts.
Vi vil gerne sikre tilstrækkelig slæbekapacitet. Derfor er tilmeldingsfristen tidligere end det har været praksis årene i forvejen.

I lighed med de tidligere år, vil der 5 dage før DM være en træningskonkurrence.

Med venlig hilsen
Dansk Svæveflyver Union
Øjvind K. Frank